Det er Jazzfestival og NullerNix får besøg af en særlig fed type, der efter sigende både spiller
gulvbas og kan tromme…på alt!!!? Det går med andre ord ikke stille af sig, når Nullermænd og – damer slår sig løs. Finurlige og frække anekdoter flyder frit fra den tobaksgrå lever, alt imens musikken
swinger og børnene inddrages til fagter, klap, sang og dans. Det handler om støv og andet
småkravl – og om at være lille og grå og se verden nedefra.
Stilen er jazz i traditionel, bred og swingende forstand – med afstikkere til både bebop, pop og country.
NullerNix er et familiejazzorkester, som har eksisteret i snart tyve år. ALLE kan være med – målgruppen er 0-119 år!
LINE UP
Cathrine Legardh (nynnende nuller)
Jacob Christoffersen (pludrende pianist)
Janus Templeton (trallende trommeslager + brummende bassist)